Naganasanerne

Egne navne: Nogle grupper kalder sig selv Nya eller As’a.

Historiske betegnelser: Tidligere kendt som Tavgi-samojeder – en betegnelse knyttet til deres tilhørsforhold til den nordlige gren af de samojediske sprog.

Sprog: Nganasansk tilhører den uralske sprogfamilie med relation til yukagiriske sprog. Russisk anvendes i dag som andetsprog, og nogle taler også dolgansk. Tidligere var det almindeligt at være både dobbelt- og tredobbelt sproget.

Undergrupper: Der skelnes mellem Avam-gruppen i den vestlige del af Tajmyrhalvøen og Vadeyev-gruppen mod øst.

Befolkningstal: Omkring 800 personer.

Bopæl: Naganasanerne udgør det nordligst bosatte folk i Sibirien. De lever primært i Tajmyriens (Dolgano-Nenetske) autonome distrikt. Halvøen dækker et kolossalt areal på 862.100 km², men er tyndt befolket. Inden for dette område er naganasanerne en lille minoritet blandt cirka 55.000 indbyggere.

Naganasanernes tøj og forskellige genstande som museums udstilling.  

Historisk udvikling

Naganasanerne var det sidste af de samojediske folk, der kom under russisk kontrol. De første sporadiske kontakter med russere fandt sted omkring 1610. I løbet af 1600-tallet ankom russisk-ortodokse missionærer, som døbte mange naganasanere – dog uden at fortrænge de traditionelle religiøse forestillinger, der fortsatte med at spille en central rolle frem til den russiske revolution i 1917.

Efter revolutionen blev hele Tajmyr-tundraen organiseret som et stort kollektiv. I 1940 opgav naganasanerne at græsse rensdyr på de traditionelle sommergræsningsområder ved Jenisejfloden, da russiske nybyggere overtog området. Fra 1950’erne ændrede naganasanernes samfund sig drastisk. Renflokkene blev overtaget af kollektivbrugene, og mange naganasanere flyttede til faste landsbyer. Den traditionelle levevis blev i stigende grad erstattet af varer fra butikkerne, og mange blev arbejdsløse eller ufaglærte arbejdere, ofte udsat for diskrimination. Alkoholmisbrug og høj dødelighed er udbredte problemer.

Efter Sovjetunionens opløsning er jagt og fiskeri atter blevet vigtige erhverv. Den traditionelle praksis med gensidighed og kødgavegivning er genopstået. Mange familier lever i dag næsten udelukkende af en subsistensøkonomi, hvilket skaber udfordringer i et moderne samfund præget af vareøkonomi. Livsnødvendige varer kan ofte ikke anskaffes uden kontanter.

Traditionelt samfundsliv

I de lange vintermåneder, hvor snestorme fastholdt familierne i deres telte, fortalte man folkeeventyr og sang, skabte kunsthåndværk af rensdyrgevir og udsmykkede tøjet med indviklede mønstre. Skriftsprog manglede (det blev først introduceret i 1990), og identitet blev udtrykt gennem beklædningen – hvor hvert mønster havde betydning og var knyttet til mytologiske forestillinger.

Verdensbilledet var præget af forestillingen om, at forskellige væsener og fænomener blev født af bestemte moderprincipper: Moder Jord, Moder Sol og Moder Måne. Moder Jord blev betragtet som stammoder til alt jordisk og undfangede uden mandligt modstykke.

Ernæring og husholdning

Rensdyrkød udgjorde hovedbestanddelen i kosten, og alle dele af dyret blev udnyttet, inklusive fostre og maveindhold. Om sommeren og efteråret konserverede kvinderne kødet: Det blev tørret i strimler, skåret i stykker, blandet med fedt og tørret igen. Om vinteren blev rensdyrblod frosset og brugt efter behov, for eksempel til suppe.

Derudover spiste naganasanerne kød fra gæs, polarræve, harer og fugleæg. Fisk blev spist rå, frosne eller tørrede og opbevaredes i sække. Brød blev sjældent indtaget – usyrede fladbrød af købemel blev regnet for delikatesse. En særlig favorit var fladbrød med kaviar eller svinefedt med kaviar. Te, mel og tobak blev tidligere importeret; i dag er forbrugsvarerne langt mere varierede.

Naganasanernes kvinder i traditionelle dragter

Shamanistiske ritualer

Den traditionelle shaman udførte sæsonbestemte ritualer tre gange årligt:

Forår: Ved isens opbrud og gæssenes ankomst, med bønner om godt fiskeri.

Efterår: Under renernes migration, med håb om en succesfuld jagt.

Tidlig vinter: Ved flodernes frysning, med taksigelser og bønner om overlevelse.Derudover afholdtes ritualer ved særlige behov: helbredelse, fødsler, eftersøgning af forsvundne, drømmetydning og spådomme.

The Shaman film

Miljømæssige udfordringer

Industriforurening fra Norilsks fabrikker udgør en alvorlig trussel mod naganasanernes sundhed og livsgrundlag. Børnedødeligheden i området er steget markant som følge heraf.